VI HOLDER FERIELUKKET I UGE 8 - Bestil nu, så afsendes din ordre d. 26. februar.

Korrekt fyring

Brug rent og tørt brænde

Korrekt brændefyring forudsætter, at man kun bruger rent og tørt træ/brænde.
Med andre ord: det er en meget dårlig idé at fyre med brænde der ikke er ordentligt tørt.

Herunder har vi listet nogle gode råd til god, økonomisk, miljømæssig fyring. Læs dem, stort set alle kan lære mere om god fyring i brændeovn!


Optænding

Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt. Det skyldes, at de høje temperaturer brænder de farlige (men også energiholdige) gasser af. Tænd op med kvas, pindebrænde, optændingsblokke eller en smule krøllede avissider. Undgå glittet papir (fx skinnende reklamer) som forurener og giver meget aske. Endelig skal du sørge for, brændet har stuetemperatur, inden du fyrer med det. Brændet skal altså have ligget indenfor en rum tid inden, du anvender det.

 

Brænd ikke skrald

Som privatperson er det forbudt at afbrænde skrald. Det gælder også affaldstræ som paller, spånplade-rester, gamle plankeværk, havemøbler og alle andre former for behandlet træ. Skrald og affaldstræ er ikke brænde, men affald - der skal afleveres på den lokale genbrugsstation eller til den kommunale indsamlingsordning. Du bidrager både til forurening og dårligt naboskab, hvis du brænder affald!

 

Vådt brænde forurener mere!

Hvis brændet er for vådt, afkøles ovnen og forbrændingen bliver ufuldstændig. Brændets vandindhold må højst være 18 procent. Det skyldes, at vådt træ forurener mere, og en del af energien og varmen går tabt til at tørre brændet i ovnen. En stor del af energien i træ er røggasser. Røggasserne kræver høje temperaturer for at antænde, hvilket du aldrig opnår med vådt brænde. Derfor får du mindre varme ud af dit brænde, hvis du fyrer med vådt træ. Samtidig får du en tilsodet ovn og skorsten – der i sidste ende kan resultere i en skorstensbrand.

 

Er brændet tørt?

Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer dit brænde grundigt. Læs om hvordan du tjekker om brændet er tørt. En anden metode, som dog er forbundet med nogen usikkerhed er at slå brændestykkerne mod hinanden: Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd. Lufttørret brænde skal være lagret i mindst 1-2 år, efter det er savet og kløvet.
 

Selve afbrændingen

Sørg for rigeligt luft. Under fyringen er det vigtigt, at forbrændingen bliver så fuldstændig som mulig. Ellers vil der frigives partikler og gasser, som kan sætte sig som sod i skorstenen eller slippe uforbrændt ud til miljøet.

 

Luft til optændingen

Sørg for at tilføre rigeligt med luft – især i starten, hvor det gælder om at få temperaturen hævet hurtigst muligt. Kunsten er at skabe så høj en temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding med klare gule flammer og ingen røg.  

Når ilden har godt fat - det vil som ske efter ca. 10 minutter - skruer de fleste ned for lufttilførslen, for at skrue ned for varmen og få brændet til at holde i længere tid. Det betyder, at der ikke kommer luft nok til en fuldstændig forbrænding, og røgen vil derfor indeholde store mængder sundhedsskadelige partikler.

 

Undgå at fyre for fuglene

Hvis du har behov for, at ovnen ikke varmer på fuld styrke, er det bedre at regulere varmen ned ved at lægge mindre brænde på end ved at lukke ned for luftspjældene. Skru ned for lufttilførslen, når der ikke er flere gule flammer. Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder rent. Og når ovnen går ud, suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.

 

Primær, sekundær og tertiær luft

De fleste brændeovne har både en primær og sekundær lufttilførsel. Spjældet til den primære luft sidder typisk i askeskuffen og tilfører brændkammeret luft nedefra. Spjældet til den sekundære luft sidder længere oppe på ovnen og tilfører luft til røggasserne over brændet. Begge lufttilførsler kan reguleres af brugeren. Nyere brændeovne er ofte monteret med en ekstra lufttilførsel kaldet tertiærluft. Det tertiære luftspjæld kan normalt ikke styres direkte af brugeren, men reguleres automatisk af røggas-temperaturen.

 

Har du styr på luftspjældene?

Brændeovne er forskellige, og det er kun muligt at give nogle helt generelle retningslinjer for, hvordan du styrer lufttilførslen. Hvis din brændeovn er så ny, at du stadig har brugervejledningen, så læs den grundigt. Brugervejledningen vil normalt give dig den bedste vejledning i, hvordan du styrer din brændeovn. Hvis du ikke har en brugervejledning, så følg i stedet dette råd: Ved optænding skal både det primære og sekundære luftspjæld stå helt åbne.

Når ilden har godt fat i brændet - det vil som regel ske efter ca. 10 minutter - kan du skrue lidt ned for primærluften. Det sekundære luftspjæld skal forblive åbent. Når der kun er gløder tilbage, kan du næsten lukke helt for den primære luft. Skru også gerne ned for den sekundære lufttilførsel. Start forfra hver gang du lægger nyt brænde på.  

 

Fyr ikke over om natten

Mange vil gerne fyre over om natten, så de ikke skal til at tænde op igen den efterfølgende morgen. Det er imidlertid ikke optimalt, for du får en uren forbrænding. Hvis du insisterer på at fyre over natten, anbefaler vi absolut at du bruger avnbøg, fordi det er så hårdt at det brænder langsomt, også selvom der ikke er lukket helt for luften.

Når du lægger mere brænde på, skal du skrue op for luften, mens flammerne igen er mørkegule. Du bør ikke lægge brænde på og skrue ned for lufttilførslen om aftenen i et forsøg på at have gløder om morgenen. 

Gør du det, udsætter du hele nabolaget for store mængder sundhedsskadeligt røg, og din skorsten udsættes for unødig meget sod med risiko for skorstensbrand. Hvis du lukker helt ned for luften, er der også risiko for dannelse af den giftige luftart kulilte (CO). Den er farveløs og lugtfri og kan i værste fald sive ud i huset om natten og være dødsensfarlig. Hvis din ovn er lidt utæt, og skorstenen er meget sodet, er der yderligere risiko.

Det er vigtigt at fyre lidt ad gangen, så ilden kan få godt fat. Hvis du lægger for meget brænde i ovnen på én gang, går der for lang tid, før temperaturen bliver så høj, at du opnår en god forbrænding. For meget brænde eller for store stykker kan også hæmme lufttilførslen.

 

Tjek skorstenen

Når der er gang i brændeovnen, bør du selv gå udenfor og se, om der kommer synlig røg op af skorstenen, og om det lugter. Du kan både se og lugte, hvis der er noget galt. Synes du, det lugter grimt, så gør dine naboer det nok også, og der er stor sandsynlighed for, at der er for lidt luft til brændet, at brændet ikke er tørt nok, eller at du gør noget andet forkert. I værste fald kan forkert fyring føre til skorstensbrand.  

 

Lær din ovn at kende

Hvis du ikke er helt fortrolig med din ovn, er det en god ide at tjekke røgen flere gange under fyringen. På den måde lærer du din ovn at kende, og du er hele tiden sikker på, at lufttilførslen er i orden, og mængden af brænde korrekt.  

 

Hvis der stadig er problemer

Hvis fyringsrådene ikke hjælper, så spørg din skorstensfejer. Måske er det din ovn eller skorsten, der er problemet.

Kilde: Teksten er delvist kopieret/inspireret fra Miljøstyrelsen, Fyrfornuftigt.dk og dels forfattet af Dansk Brændesalg. Du kan læse miljøstyrelsens vejledning på www.fyrfornuftigt.dk.